Pasningsvejledning: Kat (Felis catus)

Tænk på din kat som en lille vildkat - det er det optimale udgangspunkt for god pasning.

Katte har boet sammen med og i nærheden af mennesker i ca. 10.000 år, men det er først i de sidste 100 år at mennesker har opdrættet katte. Altså bevidst udvalgt hvem der fik killinger med hvem.

Fertile katte er ikke sådan at holde styr på, så døre, vinduer og løbegårde er nødvendigt for at styre en kats kærligheds liv. Først i UK og USA i 1890’erne opstod der en interesse hos det bedre borgerskab for katte opdræt. De havde ressourcerne til at holde kattene og udviklede de første racekatte.

Katte er ikke domesticerede på samme måde som andre dyr.  På en måde kan man sige at katte fødes vilde, men med potentialet til at blive en kælekat. Det er derfor det er så vigtigt at en killing har menneske kontakt. Er killing ikke i menneske hænder bliver det en vildkat. Det gælder også racekatte. Så selv om man køber en racekat så er katten på mange måder ikke meget anderledes end den Europæiske vildkat.

Racekatte i dag har stadig den samme biologi som almindelige huskatte og deres vilde slægtninge. Altså de samme ernæringsbehov og de samme adfærdsmæssige behov.  Opfylder man disse får man en glad og sund kat.

Dagligdag

Katte er vanedyr og holder af ro, regelmæssighed og renlighed. Giv derfor katten mad på samme tidspunkter hver dag, ind og ud ligeledes. Lad katten udvikle vane, hvor han/hun sover om natten og er aktiv morgen, eftermiddag og aften.

Ankomst i nye hjem

Kat eller killing bør i starten holdes i et værelse med bakke, mad, krads, legetøj og kattesenge. Således at katten roligt kan vænne sig til nye omgivelser og blive tryg ved nye mennesker. Herefter kan man langsomt introducere resten af hjemmet og evt. andre dyr.

Udeadgang bør først ske efter minimum 4 uger. Løbegård/indhegnet have kan man naturligvis bruge tidligere.  

Fodring

Katte er absolutte rovdyr. Det betyder at de skal fodres med animalsk protein. Katte bør fodres med råt kød og evt. dåsemad. Tørfoder er ikke velegnet til kattemad, da det typisk indeholder planteprotein og for lidt væske. Læs mere her om fodring af katte.  Korrekt fodring har stor betydning for sundhed, velvære, adfærd og kondition. Pels bliver smuk og fælder mindre - og der kommer færre hårboller. Artiklen her fortæller mere om sammenhæng mellem god kattemad og smuk pels.

Bemærk at fodres kat eller killing herfra med tørfoder bortfalder alle helbreds garantier. Fording med tørfoder øger risiko for urinvejs problemer, diabetes, fedme, nyreproblemer. 

Mad og vand bør stå forskellige steder. Brug kun glas tallerkener og skåle.

Kattebakker

Katten skal altid have adgang til ren kattebakke.

Antal katte bakker skal være = antal katte + 1. 

Bakken skal tømmes på samme måde som man trækker i toilettet og bør vaskes og have ny grus ca. hver 2-3 uge. Bakken skal stå et roligt sted, hvor katten kan gå på toilettet i ro og mag. Det er vigtigt at katten har optimale kattebakke forhold - så der ikke opstår urenlighed. Læs here i artikel: ‘Sådan får din kat et godt forhold til sin kattebakke’

Jeg bruger Olivers Kattesand - det er fri for parfume og er groft så man ikke har støv i hele huset. Med fordel kan der lægges et tæppe der nemt kan rystes og vaskes foran katte bakken.

Denne bakke fra zooplus.de kan anbefales: Trixie Cleany Cat Katzentoilette mit Rand. Den er god stor - nem at gøre ren, og begrænser grus der skrabes ud af bakken. 

Pelspleje

Kattens pels bør ugentlig tjekkes for pelsknuder/filter - som straks bør fjernes. Børstning efter behov om sommeren og ugentlig om vinteren alt efter den enkelte kats pels. Ældre katte skal børstes oftere.

Vask er ikke nødvendigt - evt. skidt kan klippes af. Pelsen vokser ud igen. Nogle perser katte har lang pels på bagben og denne kan med fordel gives en ‘praktisk klip’ så hygiejne er i orden ‘bagtil’.

Sovesteder

Katten bør have flere egnede sovesteder - med rene tæpper/senge. Tæpper og kattesenge bør vaskes ca. hver 14 dag. 

Krads og møbler

Kradsetræ eller ophængt krads på vægen skal være tilgængeligt. Hvis katten ikke må gå på borde er det vigtigt at der er alternativer så katten kan komme 'i højden'. Det kan være reol, krassetræ, skab etc.

Kattegræs

Har man udekat finder katten selv græs - men man kan hjælpe ved at lade lille del af græsplæne vokse højt. Ved meget sne bør man have potte med kattegræs tilgængeligt. 

Leg, udeadgang og aktivering

Katte har brug for daglig aktivering. Har man indhegnet have, løbegård eller have sker det helt naturligt ved de oplevelser katten får udendørs. Kommer katten ikke ud bør man lege med katten og sikre at der løbende er forskelligt legetøj til aktivering.

Udeadgang

Katte har godt af komme udenfor og røre sig - det er godt for deres fysiske og psykiske velvære. Udegadgang bør være ansvarlig. Optimalt ved indhegnet have eller løbegård. Find inspiration på denne side om katte indhegninger
Bor man i område der er egnet til fritløb bør man sikre sig at naboer ikke generes og at katte holdes inde om natten og når man ikke er hjemme. Man bør besøge sin nabo med foto af kat så nabo ved hvor katten hører til hvis der opstår gener.

Man bør lave sandkasse i haven så katten forhåbentlig bruger den og ikke naboens blomsterbed.

Andre dyr

Har man andre dyr når kat eller killing ankommer skal man lave en langsom introduktion der tager hensyn til både ny ankomne og husets beboere. Læs mere i denne artikel om ‘Sammenføring at katte’ - at tage sig god tid i starten, kan spare for mange problemer senere. Artikel her om Ny Kat af Karina Dillon giver også gode råd. 

Man bør sikre sig at ens dyrehold er harmonisk og alle er glade. Ingen er tjent med at leve med langvarig stress. Slåskampe, hvæs og knurren bør ikke forekomme i dagligdagen. Man skal være obs på om andre katte blokerer for ressourcer ved eks. at sidde foran katte bakken eller snuppe mad og senge fra andre katte. Informativ video her - er dine katte venner?

Dyrlæge

Er katten utilpas eller er der tegn op sygdom eller skade skal katten til dyrlæge. Stopper katten med at spise skal man kontakte dyrlæge straks. 
Årligt rutine tjek - inkl. tandtjek bør foretages. Det anbefales at bruge specialiseret tanddyrlæge. Dyrlæge skal have tandrøntgen for at kunne lave ordenlig behandling. Artikler om kattens tænder hos TandDyreklinikken.

Neutralisering

Alle katte og killinger der flytter herfra er neutraliseret, øremærket og chippet, samt registreret i katterregistret.